Afhængighed af hash

Afhængighed af hash er blevet et almindeligt fænomen i den vestlige verden fra slutningen af 1960'erne og frem. Behandling af afhængighed af hash tilbydes på Tjele Svanegården på Sjælland.
Afhængighed af hash - er hash skadeligt?
I hvilket omfang hash er skadeligt har i årevis været genstand for diskussion.
Det står fast, at afhængighed af hash er med i WHOs diagnosesystem ICD10 (ICD10-F12). Tolerance over for stoffet udvikles hurtigt, så der skal mere til for at opnå virkningen. Der opstår abstinenser ved ophør, som kan være af lang varighed.
Hash har en række både fysiske og psykiske skadevirkninger udover, at man kan udvikle afhængighed af hash:
Fysisk:
-
Risiko for udvikling af forskellige kræftformer - især i mund, svælg og spiserør
-
Børn af gravide hashbrugere risikere at udvikle leukæmi
-
Børn af gravide hashbrugere fødes ofte med lav fødselsvægt
-
Kronisk bronkitis
Psykisk:
-
Risiko for angst, paranoia og depression
-
Risiko for psykoser - i særlig grad, hvis man er disponeret for at udvikle skizofrene eller har nære familiemedlemmer med skizofreni
-
Hukommelses-og indlæringsproblemer
Generelt:
-
Røde øjne, øget puls, tørst og trang til sukker
-
Nedsat reaktionsevne
Afhængighed af hash - en lille smule om stoffet
Der findes forskellige varianter af hash, men alle stammer de fra hampeplanten. Det aktive stof i hash hedder Tetrahydrocannabinol (THC), men derudover er der mere end 400 forskellige kemiske stoffer i planten.
Hash - cannabis - har været kendt i flere tusinde år og er brugt som både lægemiddel og rusmiddel i store dele af verden. Den fik for alvor udbredelse i den vestlige verden fra slutningen af 1960'erne. I Danmark er hash den mest udbredte form for narkotika.
Hash kan både ryges og spises. Det mest almindelige er at ryge stoffet, da det virker hurtigere, og det er lettere at styre rusen.
Hash - eller rettere det aktive stof THC - er opløseligt i fedt og deponeres i kroppens fedtvæv, hvorfra det kun langsomt udskilles. THC kan måles i urinen meget lang tid efter selv en enkelt hashrus. Hvis du er i behandling for afhængighed af hash, skal du være forberedt på, at aflægge urinprøver, så sundhedspersonalet kan holde øje med, hvornår hashen er udskilt fra kroppen.


