Orienteringsdag om afhængighed

Orienteringsdag om afhængighed er for alle, der har tilknytning til en afhængig, der er eller har været i behandling på et af Behandlingscenter Tjeles centre i Danmark. Det gælder familien - partner, børn, øvrig familie, men også venner eller kolleger er velkomne til Orienteringsdag om afhængighed. Har din nære været i behandling i Jylland, men du selv bor på Fyn, Vest-eller Sydsjælland eller måske Lolland-Falster passer det dig måske bedre at deltage i Familieprogrammet på Tjele Svanegården.
Der er ikke noget øvre tal for, hvor mange der kan deltage. Dog beder vi om, at der kun kommer fem ad gange med tilknytning til en given afhængig.
For at deltage skal man være fyldt 15 år.
Orienteringsdag om afhængighed - Program for dagen
Orienteringsdag om afhængighed finder sted:
Hver anden onsdag i lige uger kl. 17.00 – 20.30
Kl. 17.00 Velkomst og præsentation
Kl. 17.30 Sygdomsbegrebet, årsager, symptomer og behandling
Kl. 18.30 Spisning
Kl. 19.00 Hvordan - når den ædru alkoholiker kommer hjem?
Kl. 20.00 Information om kurser og selvhjælpsgrupper


