Primærbehandling af afhængighed af alkohol eller afhængighed af medicin

Man bruger betegnelsen primærbehandling om den egentlige alkoholbehandling, det vil sige den behandling, der giver dig det nødvendige indblik, den nødvendige viden og de nødvendige redskaber, du har brug for, når du har besluttet dig for et liv uden alkohol, medicin eller andre stoffer.
Primærbehandling begynder, når du er færdig med din afrusning. Ligesom afrusning er primærbehandling døgnbehandling, så du kommer ikke hjem i den tid, behandlingen foregår.
I primærbehandling er det meget vigtigt først og fremmest at have ro til at koncentrere sig om sig selv. Ro og regelmæssighed i primærbehandling skabes gennem en struktureret hverdag.
Primærbehandling er en forandringsproces
For et menneske, der er afhængig af alkohol eller afhængig af medicin, er primærbehandling helt grundlæggende en forandringsproces.
For at indgå i forandringsprocessen skal der arbejdes med tanker, følelser og adfærd – også kaldet kognitiv terapi. Ved bevidst at arbejde med tankerne, kan man ændre dem – og når tankerne ændres, ændres også følelserne og adfærden.
Alkoholiske tanker, følelser og adfærd er destruktive og uhensigtsmæssige. I primærbehandling arbejder du med at ændre uhensigtsmæssig og destruktiv adfærd til en mere hensigtsmæssig og konstruktiv adfærd .
Undervisning, gruppeterapi, individuelle samtaler, fællesskabet, men først og sidst dit eget arbejde, din egen motivation og engagement hjælper dig på vej med forandringsprocessen.
Primærbehandling – Strukturen i hverdagen
I Tjele Svanegårdens primærbehandling Sjælland har vi et fast dagsskema. Dagen starter med et fælles morgenmøde, og nedenfor kan du se, hvilke elementer, der indgår i en primærbehandling:
-
Afslapnings-og koncentrationsteknikker – NADA, meditation, yogaøvelser (De fem Tibetanere)
-
Undervisning/foredrag, der giver viden om sygdommen afhængighed og større selvindsigt.
-
Gruppeterapi.
-
Livshistorier
-
Individuelle samtaler med den personlige rådgiver.
-
Skriftlige opgaver, der hjælper med at synliggøre afhængigheden og dens konsekvenser samt giver dig hjælp og brugbare redskaber til at få afhængigheden stoppet.
-
AA-møder om aftenen
Om søndagen er der mulighed for at få besøg af familie eller venner mellem kl. 13 og kl. 17.
Den personlige rådgiver i primærbehandling
Til at hjælpe, støtte og sparre dig gennem din primærbehandling får du din egen personlige rådgiver. Rådgiveren tilrettelægger sammen med dig den helt præcise behandlingsplan.
Den forandringsproces, du gennemgår, kan være hård, måske sommetider smertefuld og rejse en masse spørgsmål. Her har du de personlige samtaler med din rådgiver, der kan hjælpe dig igennem og videre.
Du kan være sikker på, at rådgiveren er både fagligt og menneskeligt kompetent til at varetage sit arbejde, det er et af vores allervigtigste kvalitetsmål. Skulle der vise sig noget, der ligger ud over rådgiverens kompetenceområde, vil du blive henvist til andre professionelle.
Du kan have nogle følelsesmæssige eller personlige problemer, som du har brug for at tale med psykiater eller psykolog om – eller din rådgiver kan foreslå dig at gøre det. Tjele Svanegården har tilknyttet både psykiater og psykolog, og samtaler med dem aftales altid med den personlige rådgiver eller hos sygeplejerske.
For at imødekomme behovet for hurtig konsultation med en psykiater har Behandlingscenter Tjele etableret mulighed for konsultation via TV-skærm på alle centre.
Er der brug for lægehjælp eller undersøgelser, som vores egen læge ikke kan påtage sig, bliver det altid arrangeret efter nærmere aftale.
Primærbehandling fællesskabet er vigtigt
Fællesskabet er en stor styrke på Tjele Svanegården primærbehandling Sjælland. I fællesskabet kan man spejle sig i hinanden, lære af hinandens erfaringer, støtte hinanden, le og græde sammen. Selvom mennesker i behandlingen er meget forskellige, er alle sammen om noget meget fundamentalt – ønsket om at blive og forblive ædru. Fællesskabet prioriteres højt i behandlingen i behandlingen, og selvom skemaet har mange programsatte punkter er der også plads til samvær og samtale.


